Velkommen til Bolsjehuset

Bolsjehusets tips og ideer

Her på denne side vil du kunne finde tips og idéer til bolsjekogning.

Jeg bestræber mig på at give alle de gode ideer og tips som jeg har. Nogle har jeg måtte sande af erfaring, andre har jeg fået af kunder og gode venner. Og nogle har jeg læst om i gamle bolsjekogebøger.

Der vil være gode råd til indkøb af remedier og ingredienser og mange forskellige ting.

Man skal huske en ting, fordi nogle produkter er billigere end andre, behøver de ikke være dårlige. Derfor er det også Bolsjehusets målsætning at have gode produkter til rimelige priser. Samt at give jer indblik i hvilke gode råd jeg har erfaret gennem mine 14 år som bolsjekoger.

Har du brug for råd og vejledning eller selv har nogle gode tips du vil give videre, kan du maile til mig på bestil@bolsjehuset.dk og jeg svarer så hurtigt som det er mig muligt.

 

GODT AT VIDE OM BOLSJEHUSETS ANIS AROMA

Da Anis aromaen er helt ren, har den tendens til at stivne og blive hård og hvid - specielt i koldt vejr. Dette skyldes at den ikke er tilsat tilsætningsstoffer.

Er din Anis aroma stivnet, så læg den på et varmeapparat i 10min. så bliver den helt flydende igen. Bolsjehuset har valgt denne Anis aromaen fordi den er både ren og har den bedste smag.

 

STINE SKRIVER ET GODT TIPS TIL AT HOLDE BOLSJEMASSEN VARM

Jeg har haft stor glæde af jeres tips og alle jeres opskrifter og ingredienser. Jeg sad og gennemgik jeres tips igen og vil gerne komme med to som har hjulpet mig som nybegynder samt de gange jeg har lavet bolsjer med børn.

Det ene er at sætte en stor bradepande under vævet når man hælder den meget tynde masse ud. Så undgår man panik over at det kan løbe ud over kanten. Når det så er kølet lidt ned og er medgørlig fjerner man bare bradepanden.

Jeg har også ovnen tændt på 75-85 grader, sådan at jeg kan dele massen og klippe lidt af gangen, det jeg ikke arbejder med lægger jeg i ovnen på en bageplade m. bagepapir. Det er især godt hvis man har børn med, så undgår man stres og når man er nybegynder.

Tak for en god hjemmeside.

Med venlig hilsen
Stine

 

 

GENERELLE TIPS & IDEER

Bolsjemåtte     Bolsjemåtte
Når du skal købe en startpakke, skal du læse indholdsfortegnelsen først. De fleste startpakker indeholder et teflonvæv (bolsjemåtte). Dette teflonvæv er meget tyndt og det skøjter rundt på bordet, hvis man ikke taper det fast. Så hvis du ønsker at købe en startpakke så tjek priserne på de forskellige startpakker, for det er ofte ikke meget dyrere at få et godt væv med i pakken, i stedet for det lille tynde teflonvæv. Se næste billed.                    

Her ser du et rigtigt bolsjevæv (bolsjemåtte), det ligger fast på bordet, og er godt at arbejde på. Der er mere plads, så du ikke har problemer med at holde massen inden for kanten. Nogle kommer et håndklæde under for at skåne bordet, og for at holde på varmen.

> Køb bolsjevæv her

 

   
Bolsjehakker     Bolsjeskeer
Hvis du vil lave mønstre i bolsjerne, f.eks. smiley, eller blomster, skal du altid hakke dine bolsjer, ellers kan du ikke se mønstret. Renoverede brødhakker fås i Bolsjehuset. Hovedvejen 88 i Glostrup.            

En skuffeske (bolsjeske), er god at have når man skal putte sine bolsjer i poser.

> Købe bolsje skeer her

 

   
Tips til bolsjekogning     Tips til bolsjekogning
Æblesyre. Når du laver frugtbolsjer skal du altid komme enten Æblesyre eller Citronsyre i, dette fremmer frugtsmagen. Der er ikke forskel på om du bruger det ene eller det andet. Æblesyren er finere i konsistens end Citronsyren. Æblesyren har den fordel at citrus-allergiker ikke reagerer på denne som de gør ved Citronsyren.                  Citronsyre. Som du ser er den lidt grovere end Æblesyren, men som sagt er der ikke nogen forskel på smagen i de to produkter.

 

   
Tips til bolsjekogning      Bolsje pipette
Anis aroma kan godt krystaliserer, det sker hvis den får træk, eller bliver kold. Det er tegn på at det er en ren god aroma, og du "tør" den op ved enten at lægge den på varmeapparatet eller først at skrue låget godt til og lægge den i varmt vand.               

Du kan enten bruge engangssprøjter eller pipetter til at måle ml. fra flasken, du presser sprøjten ned i det lille hul i indsatsen, vender flasken på hovedet og måler ml. op.

> køb pipetter eller engangsspøjter

 

   
Pynt bord med bolsjer       Bolsjehandsker
Skal du have barnedåb eller konfirmation eller andet, er disse bolsjebuketter rigtig søde at pynte bordet med. Du kan sætte navneskilt på det lyserøde bånd og bruge dem til bordkort.      

Husk at bruge handsker når du koger bolsjer, du skal bruge en underhandske i bomuld og en plasthandske uden på. De findes i small, medium og large.

> Køb bolsjehandsker her

 

Krystalisering: Da jeg selv var uheldig forleden dag, med 6 portioner krystaliseret masse, og havde prøvet alt for at undgå det, fandt jeg denne løsning, jeg begyndte at sætte låg på min gryde i ca. 5-7 min i opstarten af kogningen, dette gjorde at der kom kondensvand i låget og når det var løbet af tog jeg låget af og kogte videre som jeg plejede, siden har jeg ikke haft krystaliseret masser - selvom det har været meget fugtigt i vejret, nu kan jeg lave op til 10 portioner lige efter hinanden, dette er værd at prøve hvis I er uheldige.

Hvis i bruger for mange underlag, såsom håndklæder under vævet, for at holde massen varm længere, skal I passe på med at komme div. materialer i massen før den er kølnet lidt af, det kan nemlig få massen til at krystalisere på grund af temperaturen er for varm inde på midten.

Endnu en rigtig god måde at undgå krakkelering af bolsjemassen på er hvis I kommer lidt mere glucose i bolsjeprotionen.I stedet for 1½ dl.spraytørret glucose til 500 gr. sukker, skal du bruge 2 dl.spraytørret glucose. Dette skulle være nok. Du kan også bruge flydende glucose (lidt sværer at dossere) men der er en lille ulempe ved det og det er at jeg syntes at smagen bliver lidt flad når man bruger den flydende, så kom lidt ekstra af lakrids - salmiak og smagsstoffer i for at undgå dette.

 

Mine bolsjer klistrer: Når man laver bolsjer af druesukker sker det ofte at bolsjerne klistrer hurtigt også når de er pakket i poser. Dette kan undgås ved at man bruger spraytørret glucose i stedet for druesukker, dosseringen er den samme, det bliver en anelse varmere og man skal arbejde lidt hurtigere, men det er en vanesag, er man lidt nervøs for at prøve kan man dele halvt druesukker og halvt glucose, og på denne måde prøve at arbejde med det. Yderlig mere så vil du få sprøde bolsjer i stedet for bløde bolsjer, det er altid værd at prøve.

Normalt får man ikke klistret bolsjer når man bruger spraytørret glucose, en af mine kunder var gentagne gange uheldig så de blev klistret alligevel. Hun købte normalt 1 kg. sukker i netto, tilfældigvis købte hun 2 kg. sukker i netto og så var problemet løst. Jeg ved ikke om der er forskel, men det er da værd at prøve. Jeg køber altid sukker i Aldi og har aldrig problemer.

 

Heksepulver: Hvad er heksepulver, det er ikke andet end Lakridspulver og salmiakpulver blandet sammen. Du kan selv lave dit heksepulver. Når jeg laver heksepulver hjemme så blander jeg: ca. 6 spsk. salmiakpulver + 1 spsk. lakridspulver, jo stærkere du vil have den jo mere salmiakpulver kommes i. Du kan også supplere med noget fint salt i. Hvis du vil have den meget stærk, kan du komme lidt peber i, men pas på det ikke bliver for meget. Du kan også kommer lidt salmiakpulver og mere lakridspulver i, så bliver den mere mild i smagen. Husk kun at blande hvad du skal bruge, da blandingen bliver hurtig hård fordi den trækker fugt. Du kan nu kalde de forskellige blandinger div. navne, såsom heksepulver, snus, skråmix, salmiakmix, osv. Det er det mange gør. Så prøv dig frem. Og spar penge på selv at lave det. En særlig stærk pulvermix du kan lave er, du tager 4 spsk. salmiakpulver, og deri drypper du 5-10 dråber capsicum i (alt efter hvor stærk du vil have den) lad den nu tørre, og når den er tør maser du den til pulver igen, nu kommer du 1 spsk. lakridspulver i og blander det godt. Denne pulver bruges til fyld inde i bolsjet (se opskrift på heksehyl), eller gå ind på: www.davdu.dk og se den video der er taget hvor Allan laver bolsjer med pulverfyld.

 

Lakridspulver: Hvis du køber større mængder af lakridspulver, og det kan godt svarer sig når det er på tilbud, så kan du pakke det i lynlåsposer alt efter hvor store portioner du laver, og fryse det ned. Derefter tages det op f.eks. om morgenen når du har tænkt dig at lave bolsjer. Det klumper ikke og bliver heller ikke fugtigt, og selvom du ikke når at lave bolsjerne samme dag eller samme uge sker der ikke noget med lakridsen, yderlig mere syntes jeg den er lettere at arbejde med efter frysning. Men I skal huske at lukke poserne rigtigt inden frysning.

  

Fakta om sukkerfri bolsjer: Man kan lave sukkerfri bolsjer med maltitol - men her skal man lige huske at maltitol er et energigivende sødestof som får blodsukkeret til at stige, så diabetiker anbefales kun at spise 10 gr. om dagen. Diabetiker skal i stedet for bruge enten Polydextrose eller Perfeck Fit som ikke er et energigivende og derfor ikke få blodsukkeret til at stige. Som sødestof kan bruges Accesulfam K, dette er kun nødvendigt til søde bolsjer og til frugtbolsjer Dog skal man vide at det kan give luft i maven. Inden du køber Polydextrose er det vigtigt at forhøre sig om, hvilke sødestoffer der er blandet i - da der er meget forskel på hvad slags sødestofferder bliver brugt af. Dabetiker bør ikke bruge sødestoffer som: Maltitol, isomalt, sorbitol,xylitol. Maltitol er et rimeligt tandvenligt sødestof, men indeholder næsten lige så mange kalorier som sukker. Husk når du laver sukkerfri bolsjer at du skal bruge lidt mere smag/olie for at få en god smag frem i bolsjet, da de ofte kan blive flade i smagen

 

Besvær med at dele massen i 2 farver: Når du skal lave stribede bolsjer eller flerfarvede bolsjer, kan du gøre det lettere for dig selv at lave det på 2 væv, et almindeligt væv til den store masse og et lille væv til den lille masse. Når du har kommet ingredienserne i den lille masse ruller du vævet om og lægger et viskestykke rundt om. På denne måde holder du den lille masse varm, og det er nu lettere at lave striberne på den store masse.

 

Den hvide farve klumper: Hvis du har problemer med den hvide farve kan du koge den med i massen.
Du blander sukker glucose/druesukker og vand sammen, kom nu 1 tsk. hvid farve i, kog nu som du plejer op til de 162 grader. Du kan sagtens lave stribede bolsjer, men i den farvede stribe skal du komme lidt mere farve i. På denne måde undgår du at massen enten krystaliserer eller at den hvide farve klumper. Lettere end at stå med en si.

 

Det splintrer når jeg skal hakke bolsjerne på en brødmaskine: Prøv at hakke bolsjerne imens de stadigvæk er lidt lune, de må ikke være bløde. Løft kun hakkebladet så højt at bolsjestangen kan komme ind under. Hak så hurtigt ned i bolsjet uden at bruge kræfter, så splinter de ikke udover det hele. Efter et par gange går det rigtig hurtigt at hakke bolsjerne.

 

Du kan altid lave bolsjer på forskud: OBS. Bolsjerne skal laves med spraytørret glucose. Helst ikke druesukker. Hvis du i forvejen ved at du skal bruge mange bolsjer, det kan være til uddeling i skolen til en fødselsdag eller lign. om et par måneder, kan du sagtens gå i gang med at lave dem længe før, du kan nemlig fryse bolsjerne. Så snart du har lavet dem og pakket dem i små poser (de skal være afkølet) kommes de i fryseren. Her kan de holde sig i mange mange måneder. Du skal tage demop dagen før du skal bruge dem, og de er lige så flotte og lækre som da du lavede dem. Et lille råd her er at købe en pen der kan skrive på poserne hvilke bolsjer det er, da labels ikke bliver så pæne efter de har været frosset.