Velkommen til Bolsjehuset

Bolsjer med slag trin-for-trin

Så er turen kommet til bolsjer med slag, det kalder man et bolsje der er tofarvet, og hvor den ene farve er omgivet af den anden farve, ligesom et rabarberbolsje. Dog kan man selv være opfindsom og lave dem i mange varianter, smag og farver, og det ser ganske flot ud.

Jeg har tænkt mig at lave et pebermyntebolsje med med flødekaramel uden om.

Når man er blevet ferm til bolsjer med slag, kan man udvide sin kunnen, med bolsjer med ansigt inden i og stadig med slag. Se f.eks. vores smiley bolsjer her.

Rigtig god fornøjelse 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Husk altid at have dine ting parat, så du ikke står om mangler noget under æltningen.

 

Da det er et bolsje med to farver, anbefaler jeg at man deler vævet, enten med to knive eller en slikkepind i midten under vævet. Det gør af bolsjemassen holder sig på hver side af pinden, og at farverne ikke løber sammen.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Hæld nu massen op først på den ene side af pinden - så på den anden side.

 

 

Kom nu farve, og de ingredienser der skal i den ene del. Jeg har valgt den ene del til et flødekaramel-bolsje.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Jeg starter altid med at blande en mørke farve/smag.

 

 

Den anden del af massen skal jo være med pebermyntesmag, så jeg kommer altid først smagen i når jeg skal lave hvide bolsjer, derefter den hvide farve. Her tager jeg en tsk. hvid farve, og placerer den i midten af massen, så trækker jeg noget af massen over den hvide farve. 

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Så begynder jeg at ælte den hvide farve ind i massen, og når den er fordelt lidt, tager jeg denne masse op og hiver, så den bliver helt hvid.

 

 

Nu har bolsjemasser - hver for sig samlet sig (her mener jeg at de kan ligge uden at flyde helt ud). Så er det tid til at lave slag.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Se på den brune masse, den har jeg fladet helt ud, husk den skal have en ca.½ cm tykkelse, for at dække over den hvide, se nu næste billed.

 

 

Jeg har nu formet den hvide masse til en tyk pølse, og jeg lægger så den hvide pølse midt på den brune masse.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Nu trækker jeg den brune flade masse op over den hvide.

 

 

Du så på forige billed at jeg først tog den ene side op, og nu er den anden side også omkring den hvide masse, nu har jeg faktisk lavet et bolsje med slag.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Så ruller jeg pølsen tyndere og tyndere, og klipper den over så jeg til sidst står med mange pølser. Se næste billed.

 

 

Disse pølser bliver du ved med at rulle med hænderne, så bliver de flotte runde. Når de er halv-lunkne tager din Rådvad-brødhakker og hakker dem, for så kan man nemlig se den hvide masse inden i.

 

Bolsjer med slag trin-for-trin   Bolsjer med slag trin-for-trin

Beklager har ikke et billed af ovenstående bolsje med slag, men her får du lige et billed af et rabarber-bolsje, som også er med slag, det jeg lige har vist, ville jo bare være hvid indeni, og brunt udenpå.

 

 

Her er det bolsje - Bolsjehuset kalder københavnerstænger, ananas og vanille.

 

> Se vores mange andre trin-for-trin-guides