Startside
Op

 

Skumfiduser:

 

Grundmasse:

 

2,5 dl sukker

2 dl druesukker

1 dl glucosepulver

1,5 dl koldt vand

5 spsk. Gelatine

1 dl kogende vand

100 gr. Pasteuriserede æggehvider (svarende til 2 bæger)

½ tsk. citronsyre (kun til frugt-skumfiduser) ikke i lakridsskumfiduser.

Farve

Og smagsstoffer (dosering ud fra flasken etiket)

 

Sørg altid for at have alle ingredienser klar, det gør det hele meget lettere.

Altså 5 spsk. Gelatine i en kop, vand til opvarmning elkedel/gryde,  citronsyren, farve og smag lige i nærheden, Smag måles op i sprøjte allerede nu, rul et stk. bagepapir ud (ca ½ m.) og drys det med hvedestivelse.

 

Rør sukker, glucose og druesukker og 1,5 dl vand sammen i en rustfri stålgryde.

Sæt termometer i.

Sæt gryden på kogepladen og skru helt op for varmen.

Nu koges massen til 130 grader.

 

Imens dette koger, piskes hviderne sammen til en fast masse, (bøtten skal kunne vendes på hovedet)

Hviderne skal være helt hvide, (nemmest med håndmixer)

Når hviderne er pisket kommes ½ tsk. Citronsyre i det skal ikke røres rundt, lad det bare ligge på toppen af hviderne.

Gør et koldt vandbad klar, skal ikke bruges nu.

 

Når sukkerlagen er nået 130 grader, tages den af kogepladen. Imens sukkerlagen falder ned til 110 grander koges vand (nemmest i elkedel) og gelatinen og 1 dl kogende vand røres sammen så den helt er opløst og ikke klumper. Stilles nu til side.

 

Når sukkerlagen er nået 110 grader hældes den i en tynd stråle ned i hviderne mens der piskes (på højeste piskemakering, det samme gøres lige efter med gelatinen. Stil nu skål med massen ned i det kolde vand og pisk videre i et par minutter, derefter tages det op af vandbadet, Nu kommes farve i (du doserer farven ved at hælde dråber i og finder den grad farve du vil have) kom nu smag i, og der piskes videre indtil massen begynder at blive tykflydende og sætter sig på piskerisene.

 

Hæld nu massen ud på det dryssede bagepapir,((husk det skal være drysset med hvedestivelse ellers hænger skummassen fast og du kan ikke få den af igen). Lad det ligge i 5-10 min. Så drysses et tyndt lag hvedestivelse ovenpå. Nu skal det ligge i ca. ½ time, hvorefter du kan skære det ud, først skråt den ene vej og så skråt den anden vej. I mens du skærer skal du sørge for at gnide noget af melet ind i mellem der hvor du skærer, og til sidst tager du skumfiduserne op i en sigte og ryster dem rigtig godt for at få melet af igen. Lægges nu i en pose.

Du kan altid se den brugte hvedestivelse, og bruge den igen, til næste portion, men husk at si den.

 

Lakrids med arabisk gummi

Grundmasse:

200 gr. arabisk gummi-pulver

50 gr. Lakridspulver

140 gr. druesukker

1 dl. kogende vand

Sort farve efter behov

1-1½  spsk. Salmiakpulver

1-1½ ml. anisolie.

 

Disse ting skal du have klar inden processen:

(Varmt vandbad::: tag en stor gryde og kom ca. halvt med vand i den, find en lille gryder der kan hænge på kanten af den store gryde og lige nå ned i vandbadet, må ikke ramme bunden af den store gryde - kun vandet)

1. bland  Arabiskgummi (acasiestivelse) og Lakrids godt sammen.

2. Vand og druesukker blandes i den lille gryde.

3 . mål farve af så du har den klar, bruger du flydende sort farve, kan du bare hælde den i efter hvor sort du vil have den.

4. mål salmiakken af så den er lige til at hælde i.

5. et teflonvæv eller bagepapir til at hælde den færdige masse ud på.

 

Du starter på denne måde:

Hæld vand halvt op i den store gryde, sæt det til at koge.

Kog nu druesukker og vand under omrøring til blandingen er gennemsigtig.

Tilsæt nu Arabisk gummi og lakridsen, nu kan massen godt virke tør men ælt den grundigt.

Nu sættes den lille gryde ned i vandbadet(husk vandbadet skal koge) pas på det kan godt sprøjte hvis du har komme for meget vand i den store gryde.

Du skal ikke blive forskrækket over massen er sej, det er helt normalt.

Kog den i vandbadet, og rør i den ind i mellem, den skal koge til den får en temperatur på 75-80 grader. (hvis massen er ekstrem tyk, kan du godt nu komme meget lidt vand i, pas på ikke for meget) men det hjælper så den er lettere at få ud af gryden.

Nu kommes salmiakken og den sorte farve i.

Hæld (nærmere skrab) massen ud af gryden ned på teflonvævet.

hvis den er meget tyk, kan du tage noget af teflonvævet over massen og mase den flad.

Lad den nu ligge en ½ times tid, og derefter kan du klippe den i små stykker.

Rigtig god fornøjelse.

 

Frugtflæsk

Grundmasse til frugtflæsk.

2 dl. vand

225 gr. sukker (+ 25 gr. sukker til blanding "pektin+sukker)

150 gr.druesukker

13 gr. pektinpulver

1 tsk. citronsyre

 

Du skal have disse ting klar inden du starter.

13 gr. pektin og 25 gr. sukker blandes sammen i en kop.

Opløs 1 lille tsk. citronsyre i 1 spsk. vand

Lille bradepande, foret med teflonvæv eller bagepapir.

(dossering af forskellige smagsstoffer vil blive tilført så snart de forskellige smagsstoffer er afprøvet

ellers prøv selv) dem jeg har prøvet har jeg brugt 1-1½ ml. smag, farve har jeg bare kommet i efter hvordan jeg ville have den.

 

2 dl. vand varmes op til det er lunkent.

Nu drysses pektin-sukkerblandingen i det lunkne vand under piskning, dette bringes i kog så det småbobler i ca. 2 min. Husk at røre rundt i det til pektinen er opløst.

Nu tilsættes 225 gr. sukker - gør det lidt af gangen så temperaturen ikke falder drastisk, det samme gør du med 150 gr. druesukker.

Lad nu massen småboble i ca. 15 min. (ca. så den har en temperatur på ca. 115 grader)

Tilsæt nu 2 ml. af citronsyreopløsningen (vær opmærksom på at det bobler meget op) under omrøring og tag gryden af varmen.

Tilsæt nu smag og farve og hæld massen op i en bradepande foret med teflon eller bagepapir.

Når massen er stivnet pudres den med sukker, og du skulle gerne efter ca. ½ times tid kunne skærer den i firkanter og pudre de sider der ikke har fået sukker.

Frugtflæskene kan godt ligge i en skål, de får en lidt mere sprød overside, men det gør ikke noget, kan også pakkes i dåser, med bagepapir i mellem.

 

Vingummi:

125 ml. vand

200 gr. sukker

250 gr. druesukker

50 gr. gelantine

1 tsk. citronsyre. denne opløses i en spsk. varmt vand.

 

1-2 ml farve. dryp/sprøjt direkte fra flasken, og vurder hvordan du vil have farven.

2-3 ml. smag.

Før du går i gang, skal du varme vand i din elkedel. skal bruges til gelantineblandingen

 

1. Hæld 1,25 dl. vand i en gryde, kom 200 gr. sukker og 250 gr. druesukker i og rør det sammen. Sæt nu på fuld blus, til massen har nået 135 grader.

Nu tages gryden af, og den afkøles til 100 grader.

Imens den afkøler laver du gelantineblandingen, og du tager 0,75 dl. (75 ml) af det vand fra elkedlen, og blander de. 50 gr. gelantine i vandet, rør rundt i det til det er

helt opløst. .

Når sukkerlagen er nået 100 grander tilsættes den opløste citronsyre, og lige efter den opløste gelantineblanding og der røres grundigt i massen.

tilsæt nu farve og smag, og rør godt rundt i massen.

Når massen er afkølet til ca. 70 grader kan den hældes op.

du kan hælde den op i plast forme, eller på et væv. Pensl formene og væv med micro lidt olie, så det er letter at få til at slippe når du enten skal have dem ud af formene, eller at massen skal slippe vævet. efter en times tid kan du klippe i massen hvis du har haft den liggende på vævet, pudr dem med sukker.

For at lette klipningen, tag noget køkkenrulle kom olie på det, og gnid saksen med det indimellem når massen hænger i saksen.

Rigtig god fornøjelse.